Ida, 24, studerende

Ida, 24, studerende

Fortæl os lidt om, hvem du er

Jeg hedder Ida,  jeg er 24 år og jeg læser en professionsbachelor i branding og marketing. Udover det står jeg i butik og arbejder med sociale medier. 

Hvilken behandling har du fået?

Jeg har fået lavet filler i læberne. 

Hvorfor har du valgt lige præcis denne her behandling?

Jeg har valgt netop denne behandling, da jeg har tænkt over det i lang tid. Jeg kan egentlig meget godt lide mine læber som de er, og jeg har haft et ønske om at fremhæve dem lidt mere.

Hvad har det givet dig, at få lavet dine læber?

Jeg føler at det har givet mit ansigt lidt mere balance, også gør det at jeg har lidt mere lyst til at lege med make-up og fremhæve mine læber lidt på den måde. 

Fortæl os lidt om, hvilke overvejelser, du har gjort dig inden du tog det endelige valg, om at få lavet dine læber. 

Jeg har gjort mig mange overvejelser, inden jeg besluttede mig for at få lavet mine læber. Ens ansigt jo er meget vigtigt i forhold til mimik og hvilket udtryk man giver andre mennesker når man taler med dem. Derfor var det meget vigtigt for mig, at det ikke blev et unaturligt resultat eller et meget ´fake´ look, da det ikke er det udtryk jeg ønsker. Jeg havde en ret klar idé om hvilket udtryk og resultat jeg ønskede. Derfor var det virkelig vigtigt at komme et sted hen, hvor jeg føler mig tryg og et sted hvor der bliver taget sig god tid og bliver lyttet til mine ønsker. Her føler jeg at Sheila tog sig god tid til at høre hvad jeg havde i tankerne og svarer på mine spørgsmål. Det var en rigtig rar følelse.

Hvad ville du fortælle de mennesker, som går med tankerne om, at få lavet en kosmetisk behandling, men måske stadig er usikre eller lidt bekymrede omkring de her myter, der nu kan være omkring det, at få lavet en kosmetisk behandling?

Jeg kan sagtens genkende det med at det er lidt noget andet at sige: “nå, jeg skal lige ned og have lavet læber i stedet for jeg skal lige en tur til frisøren” og det er jo også klart, at man skal overveje det noget grundigere når man skal have foretaget en kosmetisk behandling. Jeg er personligt ærgerlig over, at der så mange fordomme forbundet med kosmetiske behandlinger og mit råd er at man skal gøre det man har lyst til og opfylde de ønsker man har for sig selv og ikke være så nervøs over folks fordomme og eventuelle negative reaktioner. Jeg er selv begyndt at snakke mere om åbent om det, selvom det var lidt svært i starten. Her fandt jeg selv ud af, at der er mange flere der får det lavet end man lige går og tror, endda folk jeg selv kender hvor jeg ikke anede at det.  

Hvor ofte får du selv lavet dine læber?

Nu har jeg fået det lavet to gange for at opnå det resultat jeg ønskede, så nu kommer jeg efter anbefaling en gang årligt for at holde resultatet ved lige. 

Hvad skal man kigge efter, når man leder efter en klinik?

Jeg synes personligt at der mange ting der er vigtige, når man skal vælge en kosmetisk klinik. Selv kiggede jeg selvfølgelig efter klinikkernes tidligere resultater, hvilket æstetik klinikken har, om det sådan er meget kunstige resultater eller om det ovre i det mere naturlige look, som er det jeg personligt gik efter. Udover det er det vigtigt at man er tryg ved stedet, behandleren og at man kan få lavet sine behandlinger med god ro i maven – når man går fra forundersøgelsen, er det vigtigt at man bare kan glæde sig! Personligt har jeg hos Sheila været tryg hele vejen igennem forløbet og jeg føler der bliver taget god hånd om mig hvilket jeg sætter stor pris på. 

Uniik babe

RSS